Vores klubhus er stillet til rådighed af Københavns Kommune. Vi betaler selv for driften. I klubhuset er der de fleste faciliteter. Låne kugler, pointtællere, ringe, målebånd og vi har et køleskab hvor klubbens medlemmer kan købe øl, vand og vin til overkommelige priser.

Klubhuset vedligeholdes af klubbens medlemmer. Mangler øl, vand eller vin bidrager alle med indkøb og får refunderet købet.

Det er vigtigt, at man før spillet begynder, får sikret kanterne og træerne ved banen. Det gøres med lange brædder som står i klubhuset. Vores pétanque kugler skader betonvæggene hvis de rammer, og det skal undgås. Når klubhuset forlades, ryddes op og man låser af.